Alt hvad du skal vide om konkurskarantæne

Hvis du er en af de utroligt uheldige erhvervsdrivende der er røget i en konkurskarantæne så er der ét par ting du selv kan gøre for at holde hjulene i gang på din egen økonomi. En karantæne er overhovedet ikke sjov og det kommer til at være nogle lange tre år, men hvis du tackler karantænen rigtigt kan du bruge tiden på at opbygge et bedre personligt brand. 

Først skal vi dog lige konkretisere hvad det egentligt er en konkurskarantæne er.

Hvad er en konkurskarantæne?

En konkurskarantæne er noget der kan blive pålagt virksomhedsejere efter konkurserklæringer. En konkurskarantæne betyder i grove træk at skifteretten ikke mener at du har drevet din virksomhed efter de bedte henseender og derfor ikke bør drive eller være med til at lede virksomheder hvor du ikke hæfter personligt – hvilket er A/S\’er og ApS\’er. 

Det betyder at personer der er pålagt karantænen sådan set kun må være ansat hos andre eller drive enkeltmandsvirksomheder, hvor alt risikoen også er personligt – det er i høj grad med til at mindske eventuel svindel. 

Et godt eksempel på en fortjent karantæne kunne være den nyere dom fra Vestre Landsret hvor en tidligere direktør idømt konkurskarantæne i tre år, fordi at han dagen før konkursens indtræden bl.a. havde hævet 36.000 kroner på det konkursramte selskabs konto, ligesom han ikke kunne lokalisere to biler, som selskabet ejede.

Det endte med at han blev sat i konkurskarantænen i tre år, hvilket er sædvanligt og den normale mændge tid folk bliver det i.

Jeg er ramt af karantæne – hvordan kommer jeg videre?

Det første du bør gøre op med dig selv er om karantænen er fortjent eller ufortjent. Hvis du godt ved, dybt inde i maven, at du snød virksomheden for dit eget bedste, så skal du bare slet ikke være direktør i en virksomhed.

Hvis du ved at du ikke havde gjort noget galt, så kan du med fordel overveje at åbne en enkeltmandsvirksomhed og arbejde dig op derfra. Det kan være hårdt at skulle starte helt forfra, hvis man lige har siddet i en god og stor virksomhed, men som de fleste erhvervsdrivende godt er klar over, så er det alle pengene værd i sidste ende når man står med et godt produkt som folk gerne vil købe. 

Karantænen er sat i verden for at stikke en kæp i hjulet på unfair direktører og ledelser der gerne vil vinde den største del af kagen selv.